Hvilken type finish passer bedst til dit gulv?

09 April 2021 Mathias Nielsen

Skal du have slebet dit trægulv? Så er det bare om at komme i gang. Det er nemlig supernemt, når du bare ringer til gulvkanonen.dk. Men inden du ringer, kan det være en god idé at overveje, hvilken type finish du skal have på gulvet efterfølgende. Det rå træ må nemlig ikke bare være ubehandlet når det er blevet slebet. Få et overblik over de mest almindelige typer finish herunder:

Lak

Med lak får du en robust overflade, der giver gulvet noget shine. Du kan vælge, hvor skinnende lakken skal være, afhængig af, hvilket look du går efter. Lak er en hård overflade, der beskytter gulvet godt mod generel slitage. Dermed skal det heller ikke rigtig vedligeholdes så meget, foruden den almindelige rengøring. Sker det, at lak-overfladen bliver beskadiget, bør du dog reparere overfladen igen, sådan at det rå træ ikke er blottet.

Maling

Med maling kan du give dit trægulv lige præcis den farve, du ønsker. Hvide og lysegrå trægulve er utrolig populære fordi de lysner boligen meget i forhold til træets naturlige farve, som typisk er noget mørkere i det. Ligesom lak, beskytter malingen gulvet godt, men den vil sandsynligvis blive slidt af over tid. Når du skal male dit gulv, skal du være opmærksom på, at gulvet skal være helt rent inden, og så skal du sørge for at male det med en grundmaling, der er beregnet til formålet. Ellers risikerer du, at malingen ikke binder ordentligt på gulvets overflade og at træets knaster slår igennem malingen.

Olie

Med olie giver du ikke gulvet et beskyttende “skjold”, men lader derimod olien trække ned i træet, sådan at træet i sig selv bliver mættet på fedtstof og dermed kan modstå skidt og slitage. Med olie kan du tone træet i den farvenuance som du ønsker, samtidig med at du bibeholder træets naturlige struktur. Vælger du at oliebehandle gulvet, skal du være opmærksom på, at det skal olieres en gang imellem.

Lud- og sæbebehandling

Lud- og sæbebehandling bruges ofte til plankegulve af fyrretræ. Ligesom med olien, mætter du her gulvet med sæbe, og dette skal også gøres jævnligt for at holde træet mættet og sundt.

More articles